Skt. Hans Aftens var der en, der blev to år.

Ludvig blev fejret
med pomp og pragt på en stormomsust Amager Fælled – lige ved Naturcenter
Vestamager, hvor man kan lave bål og den slags. Kagemanden var bestilt hos
bageren på grund af særlige omstændigheder, hvorom der redegøres et stykke nede
i organet. Gæster var familie fra nær og fjern: De fire besser fra fjern og
fætterfolket fra Valby og dets ophav fra nær.

Labert var det. Og
tillykke til Ludvig, der således nåede de to, før den skrantende regering satte
alt på et bræt og lod skattereformen falde på plads med lidt underholdende
slalomløb mellem fløjene. Villum og Ludvig følger med fra sidelinjen og forstår
ikke rigtig, hvad der blev af Den talende Kavalergang. Men de burde på den
anden side ikke længere interessere sig så meget for de kvindelige ynder – i
hvert fald ikke de næste otte-ti år. Måske regeringens stadige hoppen rundt og
gøren i nælderne passer meget godt på et 2-4-årigt drengesind.

Nå. Før redaktionen
fortaber sig i uvæsentlige detaljer, må vi tilbage på sporet. I denne tid kan
den opmærksomme iagttager opleve forbipasserende ved Peter Bangs Vej 74 standse
op for undrende at rette blikket op mod tredjesalen. Det er højst tænkeligt, at
de studser over en tumlingerøst, der galer med hysterisk iver:

“Se Brand Sang!
Se Brand Sang!”

Ordene er Ludvigs og
betegner et brændende ønske om at få lov til at lade sig underholde med det nye
yndlingshit fra videogrambranchen: Brandmand Sam. Det er historien om en
hjertensgod brandmand, der kan lidt af hvert, og som render rundt og redder fx
børn og katte fra usikre situationer af enhver art, herunder ildebrande.
Brandmand Sam har formået at skubbe Pippi væk fra førstepladsen. Det er nok
lidt at sammenligne med dengang, Villum gik fra Pingu til Byggemand Bob. Men
lad os nu se.

Villum er på sin
side blevet meget interesseret i Disney. Det gælder både de gode gamle kortfilm
med Anders og Mickey og Chip & Chap, hvoraf mange heldigvis er tilgængelige
YouTube,
det gælder mange af de nyere figurer
(eksempelvis Phineas and Ferb, som er meeeget morsomme), og også længere film
som Aladdin og Dumbo og den slags. Han er også efterhånden relativt godt med i
forhold til den fine Disney-Pixar-produktion Biler
med Lynet McQueen i hovedrollen. Det tog lige lidt tid ift. kammeraterne.

Sproget udvikler sig
strygende hos begge drenge. Villum er fx fuldstændig klar over, at det danske
flag hedder “Dannebrog,” og hvad en “vinbjergsnegl” og en
“landgangsbro” er for størrelser. Og han har en del tilsvarende ting
på lager, der kan imponere forældrene i givne stunder . Og med fire år og otte
måneder på bagen, er Villum også blevet strategisk, ja nogle vil sige
manipulerende i sit sprogbrug. Da han fx skulle dele en figenstang i to,
betragtede han nøje de to stykker og gav det mindste til Ludvig med ordene:
“Værsågod Ludvig – du får det meste, og jeg får det største.” Det er
muligt, han skal være spindoktor i stedet for læge eller advokat. Men det er jo
en usikker tilværelse.

Ellers bliver der
også skældt meget ud. “Nu gider jeg altså ikke sige det mere,
Ludvig!” og “Hold op med den larm, det er ikke til at holde ud,
Ludvig!”og “Ja ja, mor! Jeg har jo ikke fire hænder!” Og der
bliver klaget over stress: “Nu har der været to torsdage i en uge, og jeg
har ikke nået alt det, jeg skulle!” Sådan er det i et moderne samfund.

Ludvigs sprog er
ligeledes i flyvende form. Eksempler er:

“Nej elker
dig!” (når man siger “jeg elsker dig”)
“Nej lut!” (når man siger “nu er det slut
med…”)
“Kom, far. Kom med” (når han vil have én med et eller andet sted
hen)
“A hedder du?” (når han møder nye mennesker)

“Én, to,
mange” (formentlig lært i vuggeren, den slags findes ikke på PBV)

Han kan også sige
“babyalarm” og tilsvarende eksotiske ord. Og gentage ord som
“konstantinopolitanerinde”, som faderen selv forsøgte at udtale som
lille på grund af en meget morsom onkel.

Det er også blevet
almindeligt med hele ordvekslinger, Ludvig og omverdenen imellem, blandt andet
denne:

Mor: “Har du
sovet på madrassen i dag?”
Ludvig: “Ja. Hyg’ligt.”
Mor: “Fik du så lov at få sutten?”
Ludvig: “Nej. Sara tog den.” (Sara er pædagog, og det var
selvfølgelig løgn, at hun havde taget sutten)

Ved sengetid
insisterer ungen som regel på at få sunget “Ra’mus”, dvs. Rapanden
Rasmus, og hver dag skråler forældrene løs om Rasmus og hesten, der ryger
smøger. Men hver dag ligger ungen og roder rundt og kaster sig fra side til
side. Og indtil lørdag den 30. juni stod forældrene og glædede sig over, at
barnet ikke kunne kravle ud af tremmesengen. Men netop hin lørdag fik Ludvig
knækket koden og forcerede barrieren 30-40 gange mellem klokken 20 og 22.30. Så
mistede moderen tålmodigheden og satte sig ind for at vogte over tremmeværkets
dyd. Og så vågnede ungen selvfølgelig klokken seks. Det hænger jo ikke sammen.
Men der er ingen, der har sagt, det skulle være let.

Med sommerens
delvise indtog, er drengene begyndt at lege ganske hyppigt i gården, og Villum
har villige kumpaner i Thomas fra fjerde og Noah fra Schneeklotsvej.
“Ballade definerer på en eller anden måde alt det etablerede,”
forklarer Villum. “Hvis der ikke var nogen, der lavede ballade, var der ingen, der vidste hvad man
gerne måtte. Noget for noget.”

Og så har bamsen
Teddy været hjemme på besøg. Den bor i børnehaven, men rejser rundt til alle
børnene og oplever syrede ting og spiser mad og den slags. Det er ikke alle
bamser forundt. Den er så forpligtet til at skrive det hele ned i en slags
dagbog, og der skal afrapporteres til ledelsen på stuen i Planeten.

Det har også været
perioden med hele to ferier hos bedsteforældrene – én på Tåsinge mens far og
mor var i Milano, og én der blev delt mellem far- og morforældre, mens mor
residerede på Solskinsøen
med et hav af andre folks børn. Under sidstnævnte ophold, kom farforældrene med
daglige skriftlige redegørelser, der kan læses i en særligt tillæg.

Der blev overleveret
børn til Tåsinge i Nyborg midt i perioden, mens Villums yndlingssovedyr Snupse
lå og sved nakken på det glaskeramiske komfur i Fuglebjerg. Heldigvis brændte
hytten ikke ned, og de havde et enkelt eksemplar tilbage i Skoringen i Næstved,
som farforældrene erhvervede sig. Villum, der intet kendte til misèren, mente
efterfølgende, at Snupses issehår var vokset, men var i øvrigt glad og fro i al sin uvidenhed.

Storfamilien blev
atter samlet ved Ludvigs fødselsdagsgalla på Amager. Med sig fra Tåsinge bragte
drengene et potpourri af fine portrætbilleder, som der er blevet kigget meget
på af folk i alle aldre.

Forældrene har ladet
redaktionen vide, at der skal som sædvanlig skal lyde stor hyldest til den
velvillige alderdom.

Og hvis man ikke
ved, hvad man ellers skal få tiden til at gå med her i den danske sommer, kan
man begive sig på et spændende besøg i Galleriet.
Billeder fortæller som bekendt mere end tusind ord.

DIMENSIONER:
Farforældrene har om aftenen den 18/6 vejet Villum til 18,8 kilo og Ludvig til
13,4. Og Ludvig er jo åbenlyst blevet lang nok til at kravle ud af sengen, men
der er ingen valide længdedata denne gang. Til gængæld er Ludvig blevet klippet
for første gang. Dette er, hvad storebroderen fik ud af dét: